Salvador "Badong" Digan
Salvador var gået tidligt i seng den aften. Han havde haft en travl dag i skolen, havde mødtes med nogle gode venner, og som så ofte før sluttet dagen af med at lave sine lektier.

Den 16-årige dreng havde et godt forhold til sin familie, og han havde for kort tid siden mødt en pige, der gengældte hans varme følelser. Pigen var af en lavere klasse end Salvador, men det anfægtede ikke denne altid så glade dreng.

Uheldigvis for Salvador tog hans mor ikke lige så let på klasseskellet. Som de fleste andre filippinere var hun meget overtroisk, og hun havde fået overbevist sig selv om, at hendes søn måtte være forhekset.

Denne aften, kort efter at Salvador var faldet i søvn, kom hans mor ind på hans værelse. I ren og skær frustration overhældte hun sin søn med petroleum, hvorefter hun satte ild til ham og dernæst til huset.

Skrigende af smerte blev Salvador af en nabo kørt den to timer lange vej til hospitalet, hvor han blev indlagt med tredjegradsforbrændinger på 27 % af kroppen.

Det filippinske sundhedssystem er langt fra så veludviklet som det danske, og patienter må selv betale for mad og medicin, når de er indlagt. Det er derfor almindeligt i Filippinerne, at familien sørger for mad og medicin til den indlagte.

En patient med så alvorlige forbrændinger som Salvadors tager imidlertid lang tid at behandle, og inden længe havde Salvadors familie ikke længere råd til at forsørge ham med den mad og medicin, der var nødvendig, for at hans helbred kunne blive bedre.

En dag i 2001 kom Lucy Longden fra Cebu Missionary Foundation til hospitalet i et andet ærinde, og så ved et tilfælde Salvador sidde bøjet forover med hovedet hvilende på en bordkant og med et tv kørende under bordet.

Det var da et år siden, Salvador var blevet indlagt. I et helt år havde en dreng, der havde forelsket sig i den forkerte pige, siddet i den samme foroverbøjede stilling pga. smerter - uden smertestillende medicin, og uden en familie til at tage sig af ham. Trods den lange tid på hospitalet var Salvadors brandsår - som følge af mangel på næringsholdig mad - stadig ikke helet.

Brandsårene var imidlertid ikke Salvadors største problem, da Lucy fandt ham. Han var stærkt underernæret, og som følge af ildspåsættelsen var Salvadors nakkemuskel blevet så sammentrukket, at hans rygsøjle var begyndt at forme sig som et S, og nu var tæt på at knække.

Da hospitalspersonalet tilsyneladende helt havde opgivet at hjælpe den stakkels, ensomme dreng, sørgede Lucy for, at han dagligt fik besøg, skiftet sine bandager, og at han fik den næringsholdige mad og medicin, der skulle til, for at hans brandsår kunne heles.

Efter et par uger var Salvador i tydelig bedring, og Cebu Missionary Foundation besluttede sig for at tage Salvador til sig. Et stort arbejde blev derefter lagt i at finde sponsorer til Salvador, så han kunne få den livsvigtige operation, der rettede hans rygsøjle ud.

Der gik ikke lang tid, før Lucys bønner blev hørt. Philippine Airlines tilbød Salvador og en ledsager gratis returbilletter til Perth i Australien, hvor et hold af brandsårsspecialister havde stillet deres ekspertise til rådighed.

Efter fem måneder med operationer og genoptræning i Australien returnerede Salvador til familien Longdens hjem i Cebu, hvor han stadig bor og hjælper til med Cebu Missionary Foundations hjælpearbejde.

Salvador har besøgt sin familie flere gange siden den skæbnesvangre aften, der ændrede hans liv for altid, og i juli 2004 genoptog Salvador sine studier.