Bliv sponsor



Dette skur huser en familie på fem!


Beboerne flytter deres huse ved håndkraft.

 


Lossepladsen i Lapu Lapu ryddet

Cebu Missionary Foundation har gennem flere år arbejdet for at forbedre levevilkårene for de børn, der vokser op på lossepladsen i Lapu Lapu. Bl.a. er der blevet bygget en skole på selve lossepladsen, så børnene dagligt kan modtage undervisning, uden at de tages væk fra deres forpligtelser. Typisk hjælper børnene deres forældre med at samle skrald, der kan sælges til genbrug.

Desværre besluttede byens borgmester for nylig, at alle beboerne skulle smides væk fra lossepladsen. De fik kun ti dage til at forsvinde i, før borgmesteren satte bulldozere til at jævne de faldefærdige skure, der udgjorde beboernes ydmyge hjem, med jorden.

Mere end 320 i forvejen hårdt ramte mennesker har derved mistet deres hjem - ikke engang på en losseplads kan de få lov til at opholde sig.

Cebu Missionary Foundation har hjulpet de nu hjemløse beboere med at flytte til et andet slumområde. Da beboerne i forbindelse med flytningen ikke har haft mulighed for selv at tjene til føden, har Cebu Missionary Foundation trådt til og skaffet dem alle mad hver eneste dag samt købt hammere, søm, save, bambus m.v. til at bygge nye skure af.

Læs Cebu Missionary Foundations artikel om rydningen her. (Teksten er på engelsk)

Hvis du, eller nogen du kender, har lyst og overskud til at støtte Cebu Missionary Foundation i forbindelse med flytning af og maduddeling til beboerne fra lossepladsen i Lapu Lapu, kan bidrag indbetales til CMF Danmarks konto i SkandiaBanken, Reg.nr.: 6610 Kontonr.: 2276664.

Selv den mindste støtte gør en stor forskel. På forhånd tak.